Design – kun den lille klinge er i brug

February 14th, 2016 by Per

Mange er fascinerede af designs sofistikerede image og dragende historie, hvor æstetisk perfektionisme blandes med fashion og Haute Couture, ornamental excellence, banebrydende innovation og bæredygtig frontrunning repræsenteret af f.eks. Index Design to improve life.

Mange forstår netop design som genstande (møbler, tøj, indretning og smykker), eller som grafisk design, experience design eller til nøds transformational design. 

 

I 1960’erne begyndte designforskere at studere hvordan designere arbejder, og der blev hurtigt konsensus omkring designerens evne og ambition om at ville ændre verden til det bedre – men først fra starten at 1990’erne begyndte design at udvikle sig videre fra primært design som håndværk og industriel produktion til designtænkning.

 

Generelt udnyttes et stort potentiale for værdiskabelse, forretning og innovation ikke, da design som metode ofte begrænser sig til brug af metaforer, analogier, visualiseringer, drømme, prototyping og tests.

For at opnå udnyttelse af designtænknings fulde kraft skal de mere kognitivt komplekse og mentalt og psykologisk krævende designparametre tages i brug af ledere og virksomheder.

 

Nogle af de parametre, der vil kunne øge designeres og virksomheders evne til at skabe værdi er: parallelle tankespor, udnyttelse af flydende tilstande, at stille det rigtige spørgsmål fra starten, at acceptere at problemet ændrer sig gennem designprocessen, at acceptere at der ikke findes en komfortabel repeterbar skabelon der sikrer succes og endelig altid at stille spørgsmål til en problemstillings grundlæggende præmis.

 

Design anvendes ofte til at åbne en proces med. Alt for sjældent anvendes de parametre eller værktøjer indenfor designtænkning, der efterfølgende sikrer eksekvering, rentabilitet og forretningsmæssig vækst.

Læs mere i ph.d.-projektet: Designtænknings bidrag til sociale virksomheders værdiskabelse.    Læs ph.d.-projekt..

Per i Debat på P1

December 17th, 2012 by Per

Jeg havde fornøjelsen at være i DR-studiet i går med Pelle Dragsted og Sørine Gotfredsen, for at debattere skoleskyderi i USA, storskalalov i Grønland og Folkekirkens medlemsfrafald.

 

Søndagsfrokosten på P1

 

 .

7 grunde til at arbejde strategisk med din virksomhed

February 23rd, 2012 by Per

Der er mange gode grunde til at arbejde med strategi for social enterprises såvel som for kommercielle virksomheder.

o

Strategi har mange definitioner og anvendelser bedst udtrykt af Magrette (2003): …of all the concepts in management, strategy is the one that attracts the most attention and generate the most controvercy. Almost everyone agrees that it is important. Almost no-one agrees on what it is.

o


To definitioner

To deffinitioner rammer begrebet ind. Alfred D. Chandlers definition fra 1963: The determination of the basic long-term goals and objectives of an interprise and the adoption of courses of action and the allocation of resources necessary for carrying out these goals…. og J.B.Quinn´s definition fra 1980, der er mere dynamisk og rummelig: Strategy is the patter nor plan that integrates an organizations goal, policies and action sequences into a cohesive whole. A well-formulated strategy helps to marchaland allocate an organisation´s resources into a unique and viable posture based on its relative internal competences and shortcommings, anticipated change in the environment and contingent opponents.

o

o


7 gode grunde

Der tegner sig en række fællestræk ved de to foregående definitioner, der karakteriserer en god strategi.

* Strategi er et middel til etablering af en organisations formål

* Strategi er et svar på kompleksiteten i eksterne muligheder og trusler og interne styrker og svagheder i forhold til at opnå bæredygtige konkurrencemæssige fordele

* Strategi er sammenhængende, forenende, og systematisk integrerende mønstre for beslutninger

* Strategien definerer de økonomiske og ikke-økonomiske bidrag, som en organisation gerne vil yde sine interessenter

* Strategi kan bruges til at udvikle en organisations særlige kompetencer

* Strategien kan være et omdrejningspunkt for løbende beslutninger om investeringer i konkrete og immaterielle ressourser til udvikling af de kernekapaciteter, der fører til bæredygtige fordele

* Strategien kan udtrykke de strategiske intentioner, der presser en organisation til at udvikle sig eller til at innovere (McGee, 2005)..

Social Innovation – kan vi komme det nærmere?

February 7th, 2011 by Per

Der har gennem de sidste 5-10 år været mange forskellige bud på hvad social innovation er. Det særlige ved sociale innovationer er disses endelige mål med at skabe vedvarende ”large scale”, systemiske, sociale og samfundsmæssige ændringer.

d

Definition 1 : “Social Innovation is new ideas that work to meet pressing un-met needs and improve people’s lives”(The Young Foundation, UK, 2006)

Definition 2 : ”Social innovation is how cities, national governments and businesses solve compelling challenges facing society – such as urban growth, traffic congestion, an ageing population, chronic disease or unemployment – by designing and developing new and more effective approaches” (www.britishcouncil.org)

d

Fire modeller for social innovation (2011):

1. Sociale iværksættere der opererer i krydsfeltet mellem marked, stat og civilsamfund og anvender ressourcer fra den private – , den offentlige og den tredje sektor. De kan organisere sig i Sociale Enterprises og skaber nye services/produkter, anvender nye processes, er aktive i nye sektorer eller implementerer nye produktionssystemer (et Schumpetersk perspektiv).

d

2. I et Civil sektor – perspektiv anvendes fællesskabets og demokratiets dynamikker, sociale  bevægelser og multi-stakeholder- tilgang til at identificere og kommunikere sociale og samfundsmæssige behov. Dette kan føre til afgørende påvirkning af systemer, politikere og meningsdannere.

d

3. I et Socialøkonomisk perspektiv handler det om processer baseret på fællesskabet, eksisterende værdibaserede strukturer og forskellige nye organisationsmodeller , som har til formål både at tjene græsrodsbevægelser og ledere i den tredje sektor .

d

4. Og endelig et perspektiv der baserer sig på eksisterende viden om innovation i produkt og service. I denne model gøres forsøget på at anvende denne eksisterende viden til at imødekomme sociale problemer, først og fremmest ved at forsøge at måle “the social impact” som disse innovationer medfører.

Med inspiration fra EMES-netværket (European Research Network) 2011.

s


Eksempler på sociale innovationer med global rækkevidde: The Open University – og mange andre modeller af fjernundervisning, Fair Trade – med 2.500 butikker i Europa alene, Greenpeace, Grameen Bank-mikrokreditter, Linux-software og andre open source-metoder som Wikipedia..

Artikel om sociale virksomheder

May 18th, 2010 by Per

Hybride organisationer og Leonardo da Vinci-principper

Per Krull i Ledelse i Udvikling 2010/ 3
Udgivet af PID – Personalechefer i Danmark

 

De sociale virksomheder vinder frem. Ledelse af sociale virksomheder er
en krævende disciplin. Hvad skal der til for at lykkes med en sådan virksomhed?
Sociale virksomheder er ofte bæredygtige og innovative og er karakteriserede
ved at have et socialt og/eller et samfundsmæssigt formål øverst på
agendaen. De kaldes også Social Enterprises i UK eller undertiden Socialøkonomiske
Virksomheder. Lederne af sociale virksomheder (SV) udviser
en særlig evne til at navigere multidisciplinært og hybridorganiseret. De
anvender markedsbaserede strategier og integrerer elementer fra både
den private og den offentlige sektor og fra NGO-verdenen. Herudover
geninvesteres overskuddet i det sociale formål..